Servicetjekliste til transportanlæg

Servicér dit anlæg selv – og undgå dyre driftstop

Der er få ting, der er mere frustrerende end uventede driftstop. Det er ikke bare dyrt – det slår også bunden ud af planlægningen, og skaber pres på både folk og maskiner. Mange af de problemer, vi rykker ud til, kunne faktisk være undgået med simple tjek. Men i en travl hverdag er det nemt at springe de små kontroller over – lige indtil det går galt.

Derfor har vi i ABC Industrigummi lavet en servicetjekliste, som gør det nemt for dig og dine folk at holde anlægget kørende – uden at du nødvendigvis skal ringe efter os hver gang.

Forebyg nedbrud med faste rutiner

Vores tjekliste er lavet til vedligeholdelseschefer og pladsansvarlige, der gerne vil kunne servicere deres transportanlæg selv. Den hjælper jer med at få øje på fejl og slid, inden det udvikler sig til reelle problemer.

Tjeklisten dækker både mekanik, båndforløb, motorer, gear, sikkerhed og visuel inspektion – og alt det, som typisk giver anledning til nedbrud.

Med andre ord: Det er ikke raketvidenskab, men det er effektivt.

Du behøver ikke være ekspert

Målet med tjeklisten er ikke at erstatte fagfolk – men at gøre det nemmere at handle i tide, før det kræver en større reparation.

Og du behøver ikke avanceret værktøj. Har du en lygte, måleinstrument, mobil og lidt sund fornuft, er du allerede godt kørende.

Hvad skal du tjekke – og hvorfor?

Her er nogle af de vigtigste punkter fra tjeklisten:

  • Båndforløb og opstramning – skævløb slider unødigt på både bånd og ruller

  • Ruller og tromler – skal køre glat og uden mislyde

  • Gear og motorer – lyt efter unormale lyde og mærk efter varme

  • Lejer – smør dem i tide og undgå overophedning

  • Sikkerhed og nødstop – intet anlæg er sikkert, hvis ikke nødstop virker

  • Skilte og skærme – skal være intakte og synlige

Har I båndskrabere eller plovskrabere, er det også vigtigt, at de bliver renset løbende – ellers risikerer I ophobning og fastklemte emner.

Brug tjeklisten som en fast rutine

Vi anbefaler, at I gennemgår anlægget hver 2.000. driftstime – eller oftere, hvis det kører i hårde miljøer med meget støv, fugt eller tung belastning.

Gør det til en del af jeres faste vedligehold. Det tager ikke lang tid, men gevinsten er stor: Mindre nedetid, længere levetid og mere sikker drift.

Et værktøj til jer – ikke til os

Vi har lavet tjeklisten, fordi vi gerne vil gøre en forskel for jer i hverdagen. Ikke for at sælge mere service – men for at I kan bruge os, når det virkelig gælder.

Vi ved nemlig godt, at meget kan klares internt, hvis bare man ved, hvad man skal kigge efter. Og det gør I med vores tjekliste i hånden.

Hent tjeklisten – gratis og lige til

Tjeklisten er klar til dig som PDF og kan printes, deles eller bruges digitalt. Den fungerer både til anlæg fra ABC Industrigummi og til mange andre standardanlæg.

Har du spørgsmål, eller ønsker du en gennemgang sammen med vores folk, er du altid velkommen til at kontakte os. Vi hjælper både med reservedele og serviceløsninger – når du har brug for det.

Kenneth Saxtorph

Har du et spørgsmål, eller brug for hjælp så er du meget velkommen til at kontakte os på: