Handelsbetingelser
1. Generelle bestemmelser
1.1 Målgruppe
Disse handelsbetingelser gælder for både erhvervskunder (B2B) og privatkunder (B2C), medmindre andet er specificeret i de enkelte afsnit.
1.2 Betalingsbetingelser
- Transportanlæg, skæremaskineprojekter, leje af transportører, kurser og serviceydelser: Betaling sker via faktura med en betalingsfrist på 14 dage medmindre andet er aftalt skriftligt.
- Leje af transportører: Betaling sker forud, inkl. et depositum på 25% af den samlede, aftalte lejepris. Depositummet refunderes ved returnering, hvis transportøren er i aftalt stand.
- Webshop: Betaling kan ske via Visa, Dankort, MobilePay, Mastercard og andre gængse betalingsmetoder. Der opkræves ingen gebyrer for brug af betalingskort.
1.3 Force majeure
ABC Industrigummi ApS er ikke ansvarlig for manglende opfyldelse af sine forpligtelser, der skyldes force majeure, herunder men ikke begrænset til naturkatastrofer, krig, pandemier, strejker, lockouts, transporthindringer, leverandørsvigt eller anden uforudset hændelse uden for ABC Industrigummi ApS’ kontrol.
1.4 Databeskyttelse, cookies og privatlivspolitik
Ved handel hos ABC Industrigummi ApS behandles dine personoplysninger i overensstemmelse med vores cookiepolitik og privatlivspolitik, som kan findes på vores hjemmeside. Vi anvender cookies for at forbedre brugeroplevelsen og til analytiske formål. Ved at bruge vores tjenester accepterer du vores brug af cookies og behandling af persondata i overensstemmelse med gældende lovgivning.
1.5 Lovvalg og værneting
Alle køb er underlagt dansk ret. Tvister afgøres ved Byretten i Roskilde.
2. Køb af transportanlæg
Betingelserne for køb af transportanlæg følger de eksisterende „Salgs- og leveringsbetingelser‟ fra ABC Industrigummi ApS. Transportanlæg leveres efter nærmere aftale med kunden, herunder leveringstid, installationsbetingelser og garantivilkår.
3. Serviceydelser (24/7 service & serviceaftale)
3.1 24/7 Døgnservice
- Udrykning sker oftest samme dag og senest dagen efter.
- ABC Industrigummi arbejder med timepriser på alle opgaver. Timepriserne oplyses ved kontraktingåelse.
3.2 Ansvar
- ABC Industrigummi er ikke ansvarlig for følgeskader eller driftstab.
4. Køb via webshop
4.1 Anvendelsesområde
Disse handelsbetingelser gælder for køb af varer på ABC Industrigummis webshop (https://www.abc-industrigummi.dk/shop/) for både erhvervskunder (B2B) og privatkunder (B2C).
4.2 Returpolitik
- Både B2B- og B2C-kunder har returret på 14 dage.
- Kunden dækker selv alle udgifter i forbindelse med returnering, medmindre fejlen skyldes ABC Industrigummi.
4.3 Levering
- Standardlevering: Normalt indenfor 2-5 hverdage.
- Ekspreslevering på hverdage (dag til dag) kan tilkøbes mod en merpris og ordren skal afgives inden kl. 14:00 på en hverdag.
4.4 Fragtomkostninger
- Kunden betaler fragtomkostninger ved returnering af varer.
4.5 Reklamation
- Reklamationsretten følger gældende lovgivning og branchestandarder.
- Fejl eller mangler skal rapporteres til ABC Industrigummi inden for 24 timer efter modtagelsen af ordren.
5. Bestilling af projekter på skæremaskine
5.1 Ændringer i bestilling
- Kunden kan bestille flere enheder, men ikke ændre i design eller mål uden at betale fuld pris for både den oprindelige og den nye bestilling.
5.2 Betaling
- Et opstartsgebyr pålægges alle opgaver på DKK 650,-.
- 100 % forudbetaling kræves.
- Produktion påbegyndes først efter modtagelse af fuld betaling.
5.3 Fejlproduktion
- Kunden bærer risikoen for fejl, hvis de angivne mål og specifikationer er forkerte.
- ABC Industrigummi bærer ansvaret, hvis produktet ikke svarer til den godkendte tegning.
Disse handelsbetingelser er gældende fra 17. februar 2025
Kontaktoplysninger
Adresse: Kværkebyvej 30-32, 4100 Ringsted, Danmark
CVR-nummer: DK14711198
Telefon: +45 57 53 70 01
E-mail: abc@abc-industrigummi.dk