Nyt kapitel for ABC Industrigummi: Ejerskifte fra far-Ole til sønnike-Martin​

Nyt kapitel for ABC Industrigummi: Ejerskifte fra far-Ole til sønnike-Martin​

Den 30. april 2024 var en vigtig dag for ABC Industrigummi. Efter mange års tæt samarbejde mellem far og søn, overtog Martin officielt roret fra Ole. Kunderne og samarbejdspartnere kan være helt trygge – det bliver stadig den samme gode kvalitet, service og ekspertise, som de har vænnet sig til gennem årene.

Ole er stadig med på holdet – han vil fortsat være at finde på kontoret og ude hos kunderne det meste af ugen. Hans erfaring og indgående branchekendskab vil fortsat være en stor fordel for både kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere.

“Det er en stor glæde for mig at se Martin tage over. Vi har arbejdet tæt sammen i mange år, og jeg er stolt af at kunne give stafetten videre til min søn,” siger Ole.

Martin ser frem til at bygge videre på den solide virksomhed, som Ole og hans kompagnon, Tom, grundlagde i 1991.

Martin Hansen og Ole Hansen er far og søn og er DNA'et bag ved ABC Industrigummi.

“Der er store sko, der skal udfyldes, men jeg glæder mig til at tage fat og udvikle virksomheden med nye tiltag og spændende muligheder,” siger Martin.

Martin har været medejer af ABC Industrigummi siden 2016 men har nu overtaget 100 % af virksomheden efter Ole Hansen.

Med respekt for det gode håndværk og de gamle værdier, vil Martin udvikle virksomheden og gå efter nye mål. Han har planer om at optimere arbejdsprocesser, digitalisere virksomheden, udvide sortimentet og gøre det endnu lettere at handle med os. De første tiltag vil allerede inden for meget kort tid blive meldt ud.

Hos ABC Industrigummi er kunderne altid i fokus, og det vil ikke ændre sig. Vi sætter ubeskrivelig stor pris på den tillid, vores kunder har vist os gennem årene, og vi ser frem til at fortsætte samarbejdet i mange år fremover.

 

Vi håber, at I vil tage godt imod dette nye ABC-kapitel.

De bedste hilsner,

Ole Hansen og Martin Hansen

Kenneth Saxtorph

Har du et spørgsmål, eller brug for hjælp så er du meget velkommen til at kontakte os på: